Eksperimental arkæologisk arbejde med sølv
Mit værktøj er kopiere fra vikingetiden, enten direkte kopieret fra fund eller jern smedeværktøj som vi har skaleret ned til gul smede størrelse. har jeg mulighed for det, bruger jeg åben ild og loddelampe som i vikingetiden. det kan desværre ikke lade sig gøre på mit værksted midt i københavn, at bruge trækulds esse, men jeg bruger det altid når vi er ude på marked.
Forarbejdet.
De arbejdes metode jeg bruger er støbning af rå modeller som smedes færdig,
eller sølv der bankes,
klippes files, træges til
tråd som bliver snoet
og flettet.
Smedning, ciselering og punsling
Er de metoder til sølvarbejde der var mest brugt
i vikingetiden.
Alle mine punsle stempler er kopiere fra national
museet i københavn eller historisk i Stockholm.
De bruges til at banke
mønstre i sølvet.
Sammen føjning af sølv
Jeg bruger to metoder, den een er med lodde materiale, den anden er med kemisk lodning, til begge metoder bruger jeg en næsten 900 år gammel opskrift. Til alminding lodning bruger jeg lodde materiale, 2 dele finsølv ,en del kopper.
Til filigran arbejde bruger
jeg et kemisk lod af askelud og kopperoxid. De 81 mikroskop undersøgte filigran smykker fra Birka er 44 med kemisk lod 17 med lodde materiale
og 20 hvor man ikke kunne se metoden.
Til flush bruger jeg borax, der er delte meninger
om flush blandt arkæologerne,
mange mener ikke det har været brugt.
Det er jeg uenig med, det er næsten umuligt uden.
Borax har været udvundet i tyrkiet i mere end
3000 år man kan også bruge alun der med
sikkerhed har været importvare i vikingetiden.
Efterbehandling
Efter filing og ciselering polere jeg men skavgræs, knust kalk eller aske fra siv på en læderlap.
Så har man et smykke som det kunne være lavet i vikingetiden.
se Smykker jeg har lavet med kopi værktøj og vikingetidsmetoder
